Olivia Dahl by Sistie

Jeg havde en drøm. En drøm hvor jeg designede min egen smykkekollektion. Nu er drømmen gået i opfyldelse og jeg har glædet mig vildt til at vise jer den.

Sistie har hjulpet mig i gang.  Jeg havde en masse ideer og tanker. Smykkerne skulle symbolisere noget der havde værdi for mig og som gør mig glad og i godt humør.

Solen kom til mig med det sammen, for solskin gør mig altid glad og bærer en masse minder med familie og venner. Solen bringer glæde og varme på samme tid og jeg er en rigtig sommer pige. Jeg elsker alt ved sommeren og når solen skinner kan alt lade sig gøre og intet er umuligt.

"Solen er mit smykke symbol der bringer glæde og varme på samme tid"


Jeg havde en masse ideer i hovedet, om hvordan jeg gerne ville have, at smykkerne skulle se ud, men samtidig var jeg ikke klar over, hvordan de skulle ende med. Så jeg begyndte at tænke over hvad der betyder noget for mig. Her tog jeg et papir frem og begyndte at skrive og tegne en masse.

Det første jeg skrev, var ordet “sol”. Solen ved jeg gør mig glad, og i godt humør. Jeg er en rigtig sommer pige. Derfor vidste jeg, at solen skulle være mit symbol, som skulle gå gennem alle mine smykker. Solen giver mig en positiv vibe, og får mig til, at føle, at alt kan lade sig gøre. Den næste ting, var farven lyseblå. Lyse farver er mere glade at se på, skaber en god stemning og gør en i vildt godt humør. Den blå farve spiller så ind, fordi blå er min absolut yndlingsfarve.

Jeg er danser, og har derfor ofte hoodies og store trøjer på, og der er ikke særlig mange smykker, som man kan have på, hvor man faktisk kan se dem under en hoodie. Derfor ville jeg rigtig gerne lave nogle halskæder som passede sammen, og samtidig sad tæt på halsen! Det samme gælder øreringene, de skulle være små og enkle men stadig flotte. Jeg er så glad for resultatet af alle mine halskæder, for de blev lige som jeg havde tænkt.